Fredag d. 22. januar udgav Politiken særtillægget Teater, spækket med informerende og inspirerende artikler om den kommende sæsons forestillinger.
Inspirerende artikler OG annoncer, kan man tilføje. For annoncerne er en naturlig del af tillæggets ’brugsværdi’, hvis man spørger læserne.
Dagen efter udgivelsen spurgte Politiken et repræsentativt udsnit af læserne om de havde læst i tillægget, og her svarede 8 ud af 10 læsere ja! Altså et sektionslæsertal på 80%. 60% af dem sagde, at de havde gemt tillægget, og ud af dem svarede over halvdelen at de har gemt tillægget fordi tillægget indeholder annoncer de selv eller andre i ens omgangskreds kan få brug for i den kommende tid, f.eks. ved køb af teaterbilletter o.lign.
Annoncerne er med andre ord en helt naturlig del af det ’værktøj’ som et tillæg med et veldefineret tema til et målrettet publikum kan være for læserne. Allerede dagen efter havde hver femte af tillæggets læsere taget initiativ til at købe billetter eller taget en endelig beslutning om at se en bestemt forestilling. Alt sammen på baggrund af informationer de havde fundet i tillægget.
At være annoncør i en sådant tillæg, hvor læserne selv – når vi taler om tillæggets nytte- og gemmeværdi - ophæver grænsen mellem annoncer og det redaktionelle stof, er derfor ikke et dårligt valg.
Teater er i øvrigt ikke Politikens eneste tilbud af den slags. Det kommende år er der tillæg om museer, rejser o.s.v. hvor andre annoncører kan komme i kontakt med det samme interesserede publikum, og på den måde blive en del af læsernes ’værktøj’, når der skal planlægges og tages beslutninger.