Politikens nye økonomisektion er nu næsten tre måneder gammel.
Vi kan foreløbig melde om en tilslutning fra annoncørerne, som har overgået vores vildeste forventninger.
Alliancen med Financial Times, som er fast leverandør af kvalitetsstof til sektionen, er blevet godt modtaget i markedet. I kombination med Politikens egne erhvervsskribenter som fx Niels Lunde, Stig Ørskov, Esben Kjær, Michael Jarlner, Adam Hannestad m.fl. er skabt et produkt, som er blevet et godt alternativ eller supplement til de ”gamle” erhvervsaviser fra Børsen, Berlingske Business og Jyllands-Postens Erhverv & Økonomi.
Velkommen til mange nye annoncører
Som mange ved, er Politiken Danmarks eneste medie blandt dagbladene, hvis man som annoncør vil i kontakt med fx beslutningstagere, rådgivere, influenter og politikere inden for den offentlige sektor øst for Storebælt.
Men Politiken har også en bedre dækning, end man måske skulle tro, af beslutningstagere i private virksomheder. Ikke mindst i mindre og mellemstore virksomheder. Tallene fra Gallup Indeks Danmark taler for sig selv.
Men måske har vi historisk manglet en erhvervssektion, hvor beslutningstagerne har kunnet gå i dybden med stoffet. Med tilkomsten af Økonomi hver onsdag har vi pludselig fået et velegnet BtB-medie, og derfor tillader vi os nu at byde offensivt ind på erhvervskampagnerne.
Hidtil er det gået forrygende. Blandt andre har vi budt velkommen til følgende nye annoncører:
Audi, Rambøll, Deloitte, Tdc Erhverv, Gjensidige forsikring, Telenor Erhverv, Nordea, Skagens Fond, Heidrick & Struggles, Dell Erhverv, Sørup Herregård, Syd Invest og Copenhagen Business School.
Vi takker for tilliden og glæder os over de positive tilbagemeldinger, vi har modtaget fra både annoncører og mediabureauer.
Gode tilbud i Økonomi
Det er klart, at vi som de nye udfordrere på erhvervsmarkedet gerne vil prøve mange nye ting af sammen med annoncørerne. Og vi vil selvfølgelig honorere de annoncører, som her og nu vil teste effekten af annoncering i Økonomi. Kontakt derfor din faste konsulent i Politiken Annoncer og hør mere om de attraktive introduktionspriser, vi kan tilbyde.
Politiken og Financial Times glæder os til at byde dig velkommen.