Politiken - den store niche!

2010 december - Af Bent Steeg Larsen, Analysechef

De store og brede mediers tid er forbi. I gamle dage var der tv-kanaler med hele Danmark som seere og dagblade med over 1 million læsere (Jyllands Posten har faktisk haft det). I dag er mediebilledet meget mere nichepræget, hvor en masse medier henvender sig til mere snævre, men mere præcist definerede målgrupper. Hellere en mindre og loyal fanskare, end et stort og uengageret massepublikum.

Det gælder også Politiken. Politiken går ikke fri af det ”læsertalsfald” og den ”læserflugt” som rammer samtlige dagblade i Danmark i disse år. Men til forskel fra de nærmeste konkurrenter, Berlingske Tidende og Jyllands Posten, skærper det Politikens læserprofil.

Ser man på de læsere, der fastholder Politiken, så er det i stigende grad personer i Politikens primære segment de moderne fællesskabsorienterede. På bare fem år er andelen vokset fra omkring 40 % til næsten 50 %. Faktisk har Politiken flere moderne fællesskabsorienterede læsere i dag end for fem år siden. Eller sagt med andre ord: Det kan godt være at Politiken mister læsere, men kernelæserne bliver tilbage og er med til at gøre Politikens læserprofil endnu skarpere. Og derfor et endnu mere præcist medie for annoncører, der gerne vil i kontakt med denne kvalitetsbevidste og købestærke målgruppe.

Politiken Annoncer - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Tlf. 33 47 29 82 - Fax 33 14 85 15 - Email Politiken Annoncer
Lav din egen hjemmeside med mono.net