2009 Maj - Af Thomas Røn Larsen, salgchef
Politiken tester læsernes pesonlighed !

Er Politikens læsere Innovative udviklere? Udadvendte holdspillere? Detaljerorienterede ordensmennekser? Utålmodige sælgere?

Et unikt samarbejde mellem Gallup og Garuda giver svaret.
 
På stillingsmarkedet har vi længe savnet en mere kvalitativ tilgang til målgruppen. Selvfølgelig er det interessant at kigge på høje søjler med gode læsertal, og bestemt er det givende at bruge Gallup Kompas til at værdiopdele de forskellige læserskarer. Men når en given virksomhed skulle have argumenter for at bruge netop Politiken som medie til stillingsannoncering, har det ikke virket nærværende nok, at vi har 548.000 tusinde læsere eller at de i overvejede grad benytter sig af økologiske produkter. En virksomhed skal jo bruge en håndfuld ansøgere, der har en relevant baggrund og personlighed.


Sidstnævnte blev kodeordet, da vi besluttede os for at bruge virksomhedernes egen selektionsmetode – personlighedstesten. De fleste virksomheder benytter sig at en personlighedstest for at vurdere, om den pågældende kandidat passer ind i stillingen og i virksomheden. Populært sagt bliver man jo hyret på de faglige kvalifikationer og fyret på de personlige kvalifikationer.


På Politiken har vi derfor ageret Human Ressource afdeling og valgt af personlighedsteste 8000 læsere. Dette har vi gjort i samarbejde med firmaet Garuda, der har leveret testapparatet og Gallup der har været informationsindsamler. At vi har kunne benytte Garudas testapparat har gjort, at vi har fået en simpel og koncis model. At Gallup har stået for indsamlingen af data betyder at vi kan krydse typologiseringen af avislæsere med alle øvrige informationer i indekset.

Samarbejdet med Garuda og Gallup har givet os en unik mulighed for at vurdere Politikens, Berlingskes, Børsens og Jyllands Postens læsere i en arbejdsmæssig sammenhæng. Vi kan derfor give en nærværende argumentation for at Politikens læsere passer bedre i nogle jobfunktioner og virksomheden end andre. Vi har med andre ord en mulighed for at give HR-afdelingen i virksomheden en genvej til en medarbejder, der passer bedre til netop deres arbejdsplads. Og på den måde spare mange midler i deres rekrutteringsproces, da vi kan hjælpe virksomheden med at finde en kandidat, der har de faglige og personlige kvalifikationer virksomheden efterspørger.


For flere informationer om samarbejde eller resultaterne: Kontakt salgschef Thomas Røn Larsen tlf. 33 47 21 67.

Politiken Annoncer - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Tlf. 33 47 29 82 - Fax 33 14 85 15 - Email Politiken Annoncer
Lav din egen hjemmeside med mono.net