2009 April - Af Henrik Børjesson, annoncedirektør
Stabile oplagstal og købestærke læsere…!

I en tid, hvor de fleste dagblade taber oplag, kan Politiken melde om stabilitet i oplagstallene. De seneste måneder har Politikens oplag ligget på samme niveau som i foråret 2008. Det er vi glade for – og stolte af.

Vi kan således tilbyde vore annoncører den bedste sikkerhed for, at det forventede læsertal også bliver leveret i praksis.

 

Stabile læser- og oplagstal er det vigtigste sundhedstegn, men det er også et tegn på, at vi har fundet en avismodel, som appellerer til målgruppen – og som passer til læsernes interesser og behov.

I Mediawatch d. 19. marts 2009 har man regnet på, hvordan de fremtidige oplagstal bliver, hvis man fremskriver den nuværende oplagsudvikling for de enkelte aviser. Selv om sådanne beregninger selvfølgelig skal tages med et stort gran salt, er det nogle markant store forskelle, der opstår, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Læs mere om dette andetsteds i nyhedsbrevet.


Politiken har de mest købestærke læsere
En ting er stabile oplags- og læsertal. En anden ting er, om læserne har købekraft. Figuren nedenfor viser Gallup’s seneste beregninger af købekraften i de danske husstande:

I de husstande, hvor der læses Politiken, har man i gennemsnit flest penge til forbrug, når de faste udgifter er betalt. Alle tal viser, at pengene rent faktisk bliver brugt til forbrug, forkælelse og gode oplevelser. Selv midt i en finanskrise.

I øvrigt skiller de tre betalte morgenaviser sig markant ud i forhold til resten af dagbladene. I et mediemarked med mange alternativer, vil de tre morgenaviser stadig være et sikkert holdepunkt på en printmedieplan, idet de effektivt leverer kontakten til de storforbrugende danskere.


Tallene skaber optimisme!
Trods et meget turbulent annoncemarked og en på mange måder hård start på 2009, er ovenstående tal med til at styrke troen og optimismen her på Rådhuspladsen. Vi har netop forhandlet priser og vilkår for 2009 med et realistisk og positivt resultat.

Det gik nogenlunde som forventet. Det vil altid kunne betale sig at indgå en årsaftale for hele året med Politiken. På denne måde opnår du stadig de bedste vilkår og betingelser hos os i stedet for at skulle bruge lang tid på at shoppe og prøve at forhandle bedre priser ad hoc.
Politiken Annoncer - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Tlf. 33 47 29 82 - Fax 33 14 85 15 - Email Politiken Annoncer
Lav din egen hjemmeside med mono.net