2009 Marts
Oprustning på produktsiden
Netop læsernes meninger og inputs fører hele tiden til tilpasninger og forbedringer af Politikens medieplatforme.

Snart går Politiken.dk i luften med et step 2 af et nyt og mere overskueligt og brugervenligt design, med endnu mere fokus på kultur, mad og rejser. Kultursektionen på Politiken.dk har fået egen jourhavende. Madsektionen bliver en selvstændig sektion under Tjek.dk og Rejser der også er under Tjek.dk får flere resurser.

Vores store, ugentlige rejsesektion holder flyttedag fra lørdag til søndag - og overgår samtidig til tabloidformat.

”Viden” er en helt ny sektion, spækket med videnskabsstof, uddannelsesstof og job/karrierestof, som samtidig kommer til at indeholde alle stillingsannoncerne.

Vi lancerer også en anden stor nyhed: Mad. Danmarks første specialsektion, hvor du hver uge kan læse om mad, vin, øl, drinks mv. og desuden få opskrifter, gode indkøbstips, læse om spændende personligheder fra den gastronomiske verden samt se de sidste nye køkkenmaskiner og –redskaber.

Endelig vil vores kulturdækning blive styrket med endnu mere stof i 2. sektion.

Du kan læse meget mere om den nye søndagsavis andetsteds i dette nyhedsbrev.
Politiken Annoncer - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Tlf. 33 47 29 82 - Fax 33 14 85 15 - Email Politiken Annoncer
Lav din egen hjemmeside med mono.net