Designmuseum Danmark x Politiken
Opgaven
Sammen med Designmuseum Danmark ønskede Politiken at sætte et særligt fokus på museets aktuelle udstillinger som LABORATORIUM, TRYKKRAFT og DANISH MODERN og at skabe opmærksomhed omkring museets café og grønne museumshave. Målet var at præsentere museet som et levende, sanseligt og inspirerende sted at tilbringe en hel dag.
Løsning
Løsningen blev en personlig og inspirerende guide, hvor tre markante kulturpersonligheder – møbelsnedker og industriel designer Kasper Salto, multikunstner Noah Umur Kanber og tøjdesigner Søren Le Schmidt – delte deres anbefalinger til “en dag på museet”.
“Jeg vil klart anbefale udstillingen TRYKKRAFT, som viser forskellige kunstneres stoftryk,” siger Søren Le Schmidt blandt andet i artiklen. “Jeg bruger selv gardiner som kunst i mit hjem. Jeg kan godt lide, at et gardin ikke nødvendigvis behøver at have funktion som gardin, men i stedet bliver et værk.”
Artiklen blev understøttet af unikke billeder og små live photo-videosekvenser, som indfangede stemningen. Fortællingerne blev bundet sammen med de medvirkendes personlige relation til kunst-, design- og modeverdenen.
Resultat
Resultatet blev en levende artikel, der tiltrak både fagfolk og almindelige museumsgæster – og som samtidig skabte opmærksomhed på museet som et af de vigtigste inden for design og kunsthåndværk. De tre kulturpersonligheder gav læserne et personligt og unikt indblik i de omskiftelige udstillinger, Designmuseum Danmark inviterer ind i.
Kombinationen af stærke visuelle elementer og den anekdotiske og nære fortælleform gjorde det muligt at formidle museets faglige tyngde, men også den sanselige oplevelse, som kendetegner et besøg på Designmuseum Danmark.
Se mere
Norlys x Politiken
Mutti x Politiken
Alm. Brand x Politiken
Vil du vide mere?
Fortæl os, hvad du har brug for. Udfyld dine detaljer, og vi vender hurtigt tilbage til dig. Vi hjælper dig med alt fra annonceplacering til målgruppevalg og strategi.
Kontakt
annoncer@pol.dk